{"id":9093,"date":"2026-09-21T10:13:03","date_gmt":"2026-09-21T08:13:03","guid":{"rendered":"https:\/\/sebare.dk\/?page_id=9093"},"modified":"2026-09-22T20:10:17","modified_gmt":"2026-09-22T18:10:17","slug":"3-m-25j-mors-forste-ar-pa-bornholm","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/3-m-25j-mors-forste-ar-pa-bornholm\/","title":{"rendered":"3-M-25j – Mors f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5 Bornholm"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Mors familie:<\/span><\/span> Fra Sj\u00e6lland i 1941 til P\u00e6regaard i 1952.<\/span><\/strong><\/span><\/span><\/p>

Birgittes, Toms og Jespers mor, Inger Lise, skrev i 2007, da hun boede i Smeddel\u00f8kken i Tejn, sine minder om sine f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5 Bornholm.<\/span><\/p>

Jeg, Tom, havde spurgt hende, om hun ikke havde lyst til at skrive sin historie, i forbindelse med at vi havde givet hende en computer, og det ville hun gerne. Jeg gav hendes historie titlen \u201eFra Sj\u00e6lland i 1941 til Bornholm i 1952\u201c.<\/strong><\/span><\/p>

Vores mor Inger Lise blev f\u00f8dt den 28 august 1930 og hun d\u00f8de den 5. december 2022. Vores far Knud blev f\u00f8dt den 5. august 1922 og han d\u00f8de den 16. juni 2002.\u00a0<\/span><\/p>

Vores mormor og morfar hed henholdsvis Ragna Missi Kirstine (F\u00f8dt Poco deCaldas Jensen) og Ejner Gerhard Rasmussen.\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Vores mors historie:<\/span><\/span><\/em><\/p>

\u00a0 \u00a0Jeg flyttede til Bornholm sammen med min mor og far i 1941, da jeg var 11 \u00e5r. I 1942 begyndte jeg p\u00e5 Statsskolen i R\u00f8nne, men det passede mig ikke s\u00e6rlig godt. Jeg kom fra Den Franske Skole p\u00e5 Frederiksberg, som var en pigeskole, hvor alt blev kontrolleret. Lektierne blev l\u00e6st, og der blev lagt stor v\u00e6gt p\u00e5 renlighed og god opf\u00f8rsel. P\u00e5 Statsskolen gik der ogs\u00e5 drenge, og de drillede.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 Jeg ville ikke v\u00e6re p\u00e5 Statsskolen, og det passede egentlig mine for\u00e6ldre godt, fordi de havde en d\u00e5rlig \u00f8konomi. Dengang skulle man selv betale for b\u00e5de b\u00f8ger og bus. Jeg tror, at for\u00e6ldre, der dengang kun havde \u00e9t barn, m\u00e5ske kunne have sv\u00e6rere ved at acceptere, at barnet er en del af familien \u2013 og at det b\u00e5de kan koste penge, tid og plads.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 Men flere af pigerne p\u00e5 skolen var meget s\u00f8de. Der var Anne Margrethe Frig\u00e5rd fra Brog\u00e5rd og Tove Jensen fra Lille L\u00e6rkeg\u00e5rd i Olsker. Is\u00e6r Tove holdt jeg kontakten med i mange \u00e5r. Efter at hun blev gift og flyttede til Sj\u00e6lland, kom hun og hendes mand hvert \u00e5r p\u00e5 bes\u00f8g hos os p\u00e5 P\u00e6regaard. Desv\u00e6rre d\u00f8de Tove alt for tidligt af leddegigt.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0P\u00e5 L\u00e6rkeg\u00e5rd var der ogs\u00e5 en anden datter, som var lidt yngre end Tove. Hun hed Gerda og bor i dag p\u00e5 Poul Ankers Vej i Muleby. Der var desuden to \u00e6ldre drenge, som jeg ikke kendte, fordi de allerede var flyttet hjemmefra, da jeg kom p\u00e5 L\u00e6rkeg\u00e5rd.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Den yngste af drengene, Carl Anker, l\u00e6rte jeg f\u00f8rst at kende senere, da han overtog L\u00e6rkeg\u00e5rd efter sine for\u00e6ldre. Da Knud fra P\u00e6regaard og jeg blev gift i 1952, blev vi s\u00e5ledes naboer. <\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0I \u00e5rene, inden jeg blev gift med Knud, kom jeg ofte p\u00e5 L\u00e6rkeg\u00e5rd, og det var altid med overnatning, for p\u00e5 str\u00e6kningen mellem Allinge og Olsker gik der ingen busser dengang. Man kunne ogs\u00e5 risikere at m\u00f8de tyske soldater p\u00e5 vejene, og dem var vi lidt bange for.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Det var altid sp\u00e6ndende at bes\u00f8ge L\u00e6rkeg\u00e5rd, for der var fred og ro. Deres mor var en s\u00f8d og glad dame, som altid havde tid til os b\u00f8rn. Maden var altid god, med masser af kartofler og gr\u00f8ntsager fra den store have, og k\u00f8det kom fra de grise, k\u00f8er og h\u00f8ns, som de selv havde i staldene. Deres far var en venlig og stilf\u00e6rdig mand, som altid sad og l\u00e6ste, n\u00e5r han ikke arbejdede.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Jeg kom i l\u00e6re som maler p\u00e5 Michael Andersens Keramikfabrik i R\u00f8nne. Jeg tog l\u00e6retiden p\u00e5 fire gode og hyggelige \u00e5r sammen med friske, herlige kunstnere og kolleger. Men jeg fandt ret hurtigt ud af, at det nok ikke var d\u00e9r, min fremtid l\u00e5, for kunstner var jeg ikke.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Det var ogs\u00e5 d\u00e9r, jeg l\u00e6rte Kirsten Nielsen at kende. Mange \u00e5r senere, efter at vi begge er blevet enker, tager vi af og til en kop kaffe og en snak sammen. Det er blot trist, at Kirsten er blevet meget lidt mobil, efter at hun har haft en blodprop i hjernen.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0I 1946, 1947 og 1948 var forn\u00f8jelserne p\u00e5 Nordbornholm ikke mange. Vi var gerne tre, fire eller fem piger sammen. Om sommeren gik vi p\u00e5 stranden, cyklede ture, og \u00e9n gang om ugen, ofte om l\u00f8rdagen, gik vi til bal i Palmehaven.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Det var anderledes end i dag. Vi satte os pyntede og p\u00e6ne ved et bord i balsalen og bestilte en citronvand. Den skulle holde hele aftenen, mens vi i korrekt dansetempo dansede rundt med mere eller mindre interessante fyre til Rytsels Orkester.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Om vinteren var der i de \u00e5r meget sne, og vejene blev ikke ryddet som i dag. Men folk havde heller ikke det samme transportbehov dengang. Hvis man havde brug for at komme et eller andet sted hen, m\u00e5tte man selv vurdere, om man ville g\u00e5, st\u00e5 p\u00e5 ski eller, hvis man var heldig, k\u00f8re i kane.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Vi piger gik ofte ture sammen, eller vi bes\u00f8gte hinanden, hvor vi broderede eller strikkede og snakkede.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Alt det kunne selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 blive kedeligt i l\u00e6ngden, s\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt fandt Tove og Gerda fra Lille L\u00e6rkeg\u00e5rd p\u00e5, at vi skulle g\u00e5 til dans hos danseinstrukt\u00f8r Kl\u00f8ker. Men hvem skulle vi g\u00e5 til dans med? Pigerne fra L\u00e6rkeg\u00e5rd kendte lidt til tre landm\u00e6nd: Knud fra P\u00e6regaard, Richard fra St. Halleg\u00e5rd og Carl Johan fra V\u00e6verg\u00e5rd.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Tove fik dem alle tre overtalt. Knud, som snakkede mest, Richard, som dansede bedst, og Carl Johan, som bare var meget flink. Vi dansede sammen i to \u00e5r. Vi var dog ikke de mest popul\u00e6re p\u00e5 holdet, for vi var for glade og for unge, og vi tog det hele som en sp\u00f8g. I 1948 var der lidt \u00bbMatador\u00ab over en lille by som Allinge. Var man gift med en sparekassebestyrer eller en bogtrykker, gik man ikke til dans uden videre. Vores danseinstrukt\u00f8r Kl\u00f8ker f\u00f8lte sig dog ikke generet af os.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Mine bedste \u00e5r har jeg haft, efter at jeg l\u00e6rte Knud at kende i 1948.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0P\u00e5 P\u00e6regaard, hvor der i \u00f8vrigt havde v\u00e6ret installeret telefon siden 1917, havde Knuds mor ingen planer om, at jeg skulle blive hendes svigerdatter. Hun havde gjort det klart for mig, at hendes svigerdatter skulle v\u00e6re en god, solid pige fra Kirkebog\u00e5rd, som havde forstand p\u00e5 landhusholdning. Det passede mig fint, for min dr\u00f8m var at komme p\u00e5 laboratorium i K\u00f8benhavn og g\u00f8re min uddannelse som tandtekniker f\u00e6rdig.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Desv\u00e6rre sagde min mor, at der ikke var r\u00e5d til det. Min fars byggeforretning gav s\u00e5 lille et overskud, at de var n\u00f8dt til at l\u00e5ne penge i banken, og hun var derfor n\u00f8dt til at begynde at arbejde p\u00e5 kommunekontoret. Jeg tror heller ikke, hun ville have, at jeg skulle rejse fra Bornholm \u2013 s\u00e5 jeg blev hos tandl\u00e6ge Bruun endnu et \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Men den 3. maj 1952 blev jeg, trods Knuds mors mening, i stort skrud k\u00f8rt til Sankt Ols Kirke for at blive gift med Knud. Jeg kom op til kirken i en landauer sammen med min far, og Knud kom alene i en gammel, m\u00f8rkebrun Ford med \u00e6gte sidevinduer. Knud var i sit p\u00e6ne t\u00f8j; et sort jakkes\u00e6t med stribet skjorte k\u00f8bt hos Carlsen i Allinge.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Der blev festet p\u00e5 P\u00e6regaard sammen med hele den store familie og alle naboerne, og der blev serveret masser af mad, en lille smule vin og mange sodavand. Jeg blev budt velkommen til P\u00e6regaard.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Samme dag flyttede jeg ind p\u00e5 P\u00e6regaard, en smuk, hvid g\u00e5rd med sort bindingsv\u00e6rk. Fra den f\u00f8rste dag var jeg meget glad for at v\u00e6re der. Man kunne se himlen, havet og skovene, og Knud var et rart menneske. Som tiden gik, l\u00e6rte jeg, at landbrug, s\u00e5dan som vi drev P\u00e6regaard, var en livsform med frihed og et interessant arbejde. Det var ikke altid uden bekymringer, men det var altid sp\u00e6ndende.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Husholdningen var straks vanskeligere for en pige p\u00e5 22 \u00e5r, der knap kunne skr\u00e6lle en kartoffel og slet ikke lave sovs. Men Knud havde seks s\u00f8stre, som var gode l\u00e6remestre. De l\u00e6rte mig alt, bl.a. at slagte, bage og sylte, og det var sjovt at v\u00e6re med til, ikke mindst n\u00e5r folkene p\u00e5 g\u00e5rden syntes, at det var l\u00e6kkerier, vi havde frembragt.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0Men pludselig, til min store overraskelse, var jeg gravid, og p\u00e5skedag den 5. april 1953 klokken 12.10 blev Birgitte f\u00f8dt p\u00e5 sygehuset i Allinge. For Knud var overraskelsen stor, for han anede ikke, at jeg ogs\u00e5 var kommet derned. Han var nemlig et par dage forinden kommet galt af sted med en hest oppe ved smeden i Olsker. Nogle drenge havde forskr\u00e6kket den, s\u00e5 den blev vild og sparkede Knud, som m\u00e5tte en tur p\u00e5 sygehuset med hjernerystelse.<\/span><\/span><\/p>

\u00a0 \u00a0I samme \u00f8jeblik, Birgitte s\u00e5 lyset, tog l\u00e6gen hende med ind og lagde hende p\u00e5 Knuds seng. Et par dage efter fulgtes vi alle tre hjem til P\u00e6regaard, hvor kurvevognen med sl\u00f8jfer og fl\u00e6ser stod parat.<\/span><\/span><\/p>

Inger Lise<\/i>.<\/span><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Tom Christensen – General Bahnsons Vej 16, 3. tv. Frederiksberg – tc@2d3d.dk – 26 21 35 96.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mors familie: Fra Sj\u00e6lland i 1941 til P\u00e6regaard i 1952. Birgittes, Toms og Jespers mor, Inger Lise, skrev i 2007, da hun boede i Smeddel\u00f8kken i Tejn, sine minder om sine f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5 Bornholm. Jeg, Tom, havde spurgt hende, om hun ikke havde lyst til at skrive sin historie, i forbindelse med at vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_canvas","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-9093","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/9093","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9093"}],"version-history":[{"count":251,"href":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/9093\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9420,"href":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/9093\/revisions\/9420"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sebare.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9093"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}